Find hoteller i Hamborg

Hotel i Hamborg

Hamborg bliver ofte overset af turister til fordel for Berlin, men landets næststørste by er fortsat en af de bedste destinationer i Tyskland. Hamborg er stadig en populær by at besøge på grund af dets mange seværdigheder, fantastiske arkitektur og spændende kultur.

Hvis du har besluttet dig for at besøge byen, skal du naturligvis finde overnatning i Hamborg. Den populære havneby er fyldt med masser af gode hoteller og overnatningssteder spredt ud over flere områder. Da hvert område tilbyder dig en unik side af byen, er det bedste område i Hamborg det område, der fungerer godt for dig.

Find det bedste hotel i Hamborg

Hamborg har masser af forskellige overnatningsmuligheder, der passer til alle budgetter og behov. Du kan finde en god blanding af hoteller, pensionater, lejligheder og vandrerhjem spredt over hele Hamborgs forskellige distrikter. Dette gør det nemt at finde det bedste sted at bo i Hamborg for dig.

Hamborg er en stor by opdelt i mange distrikter og kvarterer, der hver har sin egen personlighed og flair. Havnefronten er et populært sted at bo, mens et hotel i Hamborg centrum ligeledes er indbydende for mange.

Hvis du bor i nærheden af de ældre dele af byens centrum, vil du blive omgivet med kulturelle steder og masser af turister. Det historiske område omfatter ekstravagante kirker og museer samt velbevarede bygninger.

Er du i tvivl om hvilke Hamborg hoteller, du skal kigge nærmere på, er disse populære hoteller et godt valg:

Pris på hotel i Hamborg

Et besøg i den smukke nordtyske by Hamborg behøver ikke at sprænge dit budget. Fra unikke lokale hoteller til store internationale kæder sørger alle disse for fremragende indkvartering på tværs af byens forskellige kvarterer, mens du også får meget værdi for pengene.

Alt efter om du ønsker at bo billigt eller på et luksushotel, er der mulighed for det. Men hvad koster et billigt hotel i Hamborg? Billige hoteller i Hamborg kan bookes for helt ned til 150 til 200 kroner pr. nat afhængig af, hvad tid på året du besøger byen.

Derudover kan du overnatte på et 3-stjernet hotel i Hamborg fra 300 kroner pr. nat og opefter. Ønsker du i stedet at bo på et luksushotel, skal du regne med, at prisen er fra omkring 800 kroner pr. nat og opefter. Selvfølgelig er priserne som regel dyrere, hvis du rejser midt i højsæsonen.

Kort om Hamborg

Hamborg bliver ofte overskygget af Berlin og München, men denne attraktive by er stille og roligt blevet en af Europas must-visit byer. Det er en moderne by, der stadig bibeholder mange af sine gamle elementer. Samtidigt er Hamborg hjemsted for nogle af Tysklands bedste barer, restauranter og natteliv.

Mange danskere er i dag også blevet opmærksomme på alt det, som Hamborg har at byde på. Ikke nok med at Hamborg ligger tæt på Danmark, så er byen et oplagt valg for både familier med børn og uden børn. Der er masser af aktiviteter for store såvel som små.

Aktiviteter i Hamborg

Skal du på ferie i Hamborg? Så kan du sagtens blive beskæftiget i en forlænget weekend eller i en hel uge med de mange attraktioner i Hamborg.

Gratis ture

En af de bedste måder at få et godt overblik over Hamborg på er med en gratis guidet tur. Her kan du få et godt overblik over Hamborgs historie, og du kan se mange af de klassiske Hamborg seværdigheder. Du kan tage på disse gratis ture flere steder i byen, så du kan udforske hvert område uden at bruge nogle penge.

Speicherstadt Pakhuskvarter

Speicherstadt-distriktet i Hamborg er et imponerende kompleks af mursten, kanaler og broer. Det er et sjovt sted at gå rundt i en time eller to. Området har også en håndfuld caféer og restauranter. Det kan anbefales at besøge området om natten for at se bygningerne oplyst.

Miniatur Wunderland

Skal du besøge Hamborg med børn? Speicherstadts bedste attraktion er en miniatureverden, som især er noget for de mindste. I Miniatur Wunderland finder du et miniaturelandskab med verdens største modeljernbane.

Hamborgs gamle bydel

Hvis dette er dit første besøg i Hamborg, er området omkring Jungfernstieg et godt udgangspunkt. Kun et par minutters gang fra Jungfernstieg ligger en af de smukkeste bygninger i Hamborg – nemlig rådhuset. Denne neo-renæssance bygning er ikke kun overraskende stor, men også utrolig smuk.

St. Michaelis kirken

Den mest berømte kirke i Hamborg er St. Michaelis. Det er værd at gå ind i kirken, da den er bedst kendt for sit kirketårn. På observationsdækket i det 132 meter høje tårn kan du nemlig nyde en storslået panoramaudsigt over byen.

Du kan enten gå op i tårnet (453 trin) eller vælge at tage elevatoren. Den 360-graders udsigt fra tårnet er fantastisk. Du kan besøge kirken både om dagen og om aftenen.